Yin-yang yoga for en balanceret hverdag
Yin-yang yoga for en balanceret hverdag
Yin og yang er to livsenergier, som kan balanceres for at opleve mere velvære i hverdagen. Mens yin er det groundende, rolige, passive og feminine er yang det opløftende, styrkende, handlende og maskuline.
I vores vestlige samfund i dag har vi en tendens til overvægt af yang-energien. Vi har stort fokus på gøren, at præstere og at nå det næste mål. Så meget, at vi ofte glemmer, at vi har brug for lige så meget yin-energi.
Det kan for mange betyde, at de kommer til at døje med udbrændthed og stress på et tidspunkt i livet. For når vi ikke selv kan finde ud af at skabe balancen, skal vores krop nok hjælpe os med at genfinde den gode balance.
I sekvensen her viser jeg dig, hvordan yogaen kan hjælpe dig til at skabe bedre balance mellem din yin og yang-energi.
Jeg håber, du vil værne om din energi, så du kan få et langt og fredfyldt liv med indre ro, god energi og velvære.