Onlineyoga for medarbejdere – et fleksibelt virksomhedsabonnement
Giv jeres medarbejdere adgang til mere ro, bevægelse og små pauser i hverdagen – lige ved hånden
Med ét årligt virksomhedsabonnement får jeres medarbejdere personlig adgang til Yoga med Signe-appen og hele onlineuniverset med mere end 400 videoer med yoga, meditation, åndedrætsøvelser, akupressur og guidede forløb.
Appen følger medarbejderen i lommen og kan bruges, når behovet opstår – til fem minutters bevægelse i arbejdsdagen, en pause mellem møder eller en længere praksis hjemme.
En medarbejderfordel, der passer ind i arbejdsdagen
Trivsel behøver ikke kræve en hel yogatime, omklædning eller et bestemt tidspunkt i kalenderen.
Med Yoga med Signe-appen kan medarbejderen selv vælge, hvad der passer ind lige nu – måske fem minutters bevægelse mellem to møder, en kort meditation, lidt ro til nervesystemet eller en længere yogapraksis hjemme efter arbejde.
Appen er altid lige ved hånden, og den enkelte kan bruge den ud fra egne behov, egen krop og den tid, der er til rådighed.
Yogauniverset kan blandt andet bruges til:
• Bevægelse til nakke, skuldre, ryg og resten af kroppen
• Korte pauser med yoga, åndedræt eller meditation i arbejdsdagen
• Ro og afspænding efter en travl dag
• Længere yoga, meditation og guidede forløb hjemme
Det kræver ingen tidligere erfaring med yoga.
Mindre stress. Mere overskud. Bedre arbejdsdag.
Forskning peger på, at yoga og mindfulness kan være med til at mindske oplevet stress og forbedre den mentale trivsel.
Når medarbejderne oplever mere ro, bedre fokus og større overskud i hverdagen, kan det også understøtte deres evne til at arbejde mere koncentreret og effektivt.
Derfor er onlineyoga ikke kun et personalegode – det kan også være en investering i både medarbejdernes trivsel og virksomhedens hverdag.
Hvad får medarbejderne adgang til?
Hver medarbejder får sin egen personlige adgang til Yoga med Signe-appen og hele onlineuniverset.
Her finder de blandt andet:
- 400+ videoer med yoga, meditation, åndedrætsøvelser og akupressur
- korte praksisser fra få minutter og længere yogatimer
- yoga målrettet forskellige områder af kroppen og forskellige behov
- guidede onlineforløb og ugeprogrammer
- favoritter og mulighed for at skabe sin egen praksis
- løbende nyt indhold
Appen kan bruges på mobil og tablet og castes til TV. Adgangen følger medarbejderen og kan bruges både på arbejdspladsen og hjemme.

Enkelt for jer – fleksibelt for medarbejderne
I behøver ikke samle medarbejderne på samme tidspunkt, booke et lokale eller få endnu en aktivitet til at passe ind i alles kalendere.
Virksomheden køber ét årligt abonnement, og de medarbejdere, der er omfattet af aftalen, får hver deres personlige adgang til Yoga med Signe.
Herefter vælger den enkelte selv, hvornår og hvordan appen bruges – på arbejdspladsen, hjemme eller på farten.
Det gør løsningen fleksibel for medarbejderne og enkel at tilbyde for jer.
Prøv det først – beslut jer bagefter
I behøver ikke beslutte jer for et virksomhedsabonnement, før I ved, om medarbejderne faktisk har lyst til at bruge Yoga med Signe.
Derfor kan I starte med 30 dages gratis adgang til appen for medarbejderne – helt uden binding.
Efter prøveperioden kan I se, hvor mange der ønsker at fortsætte, og vælge den virksomhedspakke, der passer bedst til jeres behov.
For virksomheder, hvor det giver mening geografisk og praktisk, tilbyder jeg også at komme ud og skyde prøveperioden i gang. Her får medarbejderne en smagsprøve på min undervisning og en kort introduktion til appen, så de kommer godt fra start.
Opstartsbesøget er gratis – I betaler kun eventuelle transportomkostninger.
Hvad koster et virksomhedsabonnement?
Virksomhedsabonnementet giver personlig adgang til Yoga med Signe for op til det antal medarbejdere, der er omfattet af den valgte aftale
| Antal medarbejdere | Pris pr. år |
| Op til 10 medarbejdere | 6.000 kr. |
| Op til 20 medarbejdere | 10.000 kr. |
| Op til 50 medarbejdere | 17.500 kr. |
| Op til 100 medarbejdere | 25.000 kr. |
| Mere end 100 medarbejdere | Kontakt mig for et individuelt tilbud |
Alle priser er inkl. moms og gælder for 12 måneders adgang.
Yoga skal kunne passe ind i et almindeligt liv

Jeg hedder Signe og står bag Yoga med Signe.
For mig handler yoga ikke om at kunne præstere bestemte stillinger eller om, hvordan yogaen ser ud udefra. Den skal kunne bruges af virkelige mennesker med forskellige kroppe, behov og hverdage.
Derfor rummer Yoga med Signe både korte, enkle praksisser, der kan passes ind i en travl arbejdsdag, og længere yoga, meditation og forløb til dem, der ønsker at gå mere i dybden.
Mit ønske er at give den enkelte nogle konkrete redskaber til at skabe små øjeblikke med mere bevægelse, ro og nærvær – også når hverdagen går stærkt.
Skal Yoga med Signe være en medarbejderfordel hos jer?
Jeg hjælper gerne med at finde den løsning, der passer til jeres arbejdsplads.
Udfyld formularen nedenfor eller skriv til mig på [email protected], så tager vi en uforpligtende snak.
