Stræk ryggen sund

Stræk ryggen sund

Fordelene ved at smidiggøre rygsøjlen er mange. På et fysisk plan kan du opleve, at:

  • du får skabt plads mellem hvirvlerne, som har en tendens til at kollapse, når du sidder meget ned i løbet af dagen.
  • luft mellem hvirvlerne er lig med færre smerter i ryggen, da bl.a. blodcirkulationen forbedres.
  • det yogiske åndedræt hjælper med at lette presset mellem hvirvlerne, så ny ilt kan strømme frit gennem rygsøjlen.
  • musklerne omkring rygsøjlen styrkes og giver færre smerter og mindre ubehag i hele kroppen.
  • du bevæger dig nemmere og mere ubesværet – du bliver mere mobil.
  • du får en flottere holdning og holder dig selv rankt.
  • du får en bedre balance.

Derudover er der også nogle energetiske fordele ved at strække ryggen sund.

Kigger vi mod traditionel kinesisk medicin (TCM) er vi med stræk af rygsøjlen med til at balancere vores urinblære-meridianbane. Denne energibane løber nemlig i to grene på hver side af rygsøjlen.

Når vores urinblære-meridianbane er i balance, kan vi opleve at leve livet i tillid frem for frygt, være mere håbefulde og leve et liv i overensstemmelse med vores sande jeg.

Derudover hjælper stræk af denne meridianbane på:

  • Inkontinens eller hyppig vandladning
  • Stress
  • Hovedpine
  • Rygproblemer
  • Modstand på forandringer og
  • Frygt

Der er nok af fordele at tage fat på, når det kommer til at pleje vores rygsøjle!

I yogatraditionen siger man, at vi kun er så unge, som vores rygsøjle er stærk og smidig. Ovenstående eksempler på fordele taler måske for sig selv.

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med at skabe velvære i krop og sind.

Kærligst

Signe

 

Andre videoer i samme serie: