Restorativ yoga med lydbad

Restorativ yoga med lydbad

En restorativ praksis, der inviterer kroppen helt ned i ro og hvile og afrundes med et længerevarende lydbad.

Denne sekvens er skabt til at hjælpe dig med at give slip på dagens spændinger og lade både krop og nervesystem falde til ro i et tempo, hvor du kan være med hele vejen. Stillingerne er fuldt understøttede, så du ikke skal gøre noget – kun modtage og lade kroppen synke tungere og tungere.

Når kroppen mærker støtte og tryghed, begynder den naturligt at slippe. Åndedrættet bliver roligere, tankerne dæmpes, og du guides blidt ind i en tilstand, hvor hvile kan opstå af sig selv.

Praksissen afsluttes med et beroligende lydbad, hvor lydens vibrationer hjælper dig endnu dybere ned i en følelse af at være holdt, båret og tryg – en kærlig overgang fra dag til nat.

Denne praksis er særligt god:
– når du føler dig træt men stadig “tændt” indeni
– når du har brug for hjælp til at falde helt ned i gear
– som en blid afrunding på dagen inden søvn

Pak dig varmt ind, støt kroppen godt – og giv dig selv lov til bare at være.

Kærligst,
Signe 🌙

Kom gerne med en kommentar til videoen

Andre videoer i samme serie:

Hvile

56:49
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x