Bliv medlem af Yoga med Signe
og få adgang til alle videoer

Solhilsen A (3. dec.)

I denne video får vi lidt varme i kroppen med vores solhilsen A

Solhilsner er en god måde at starte dagen på, da vi med bevægelserne får varme og ny energi i vores krop. Jeg elsker også at lave solhilsner som det første, når jeg træder op på yogamåtten. De vækker min krop og tuner den ind på yogaen.

Solhilsner er også gode for dig, der har svært ved at få træning og motion ind i en travl hverdag. Man behøver ikke at bruge mere end 5-10 minutter på dem for at få en effekt.

Gevinsterne ved at lave solhilsner kan være rigtig mange alt efter, om man taler ind i et fysiologisk, åndeligt, psykisk eller mentalt perspektiv. Øvelserne forlænger og styrker samt bøjer og udvider mange af kroppens hovedmuskler. Vores livsenergi (kaldet prana) flyder mere frit i kroppen, når vi kobler åndedrættet til bevægelsen. Sekvensen vækker energien fra vores indre sol, der ligger dvalende i vores navlecenter – det opvarmer kroppen og dyrker vores indre ild. Solhilsner kan være med til at afbalancere de syv chakraer. De kan virke som en meditation i bevægelse og kan reducere depression, angst og stress, mens man opbygger et mentalt fokus på koncentration og dyb vejrtrækning. Vi kan få en følelse af at opleve hengivenhed med solhilsner. Vi står opmærksomt, åbner os for at modtage energi og bøjer os samtidig med respekt og ydmyghed.

Sekvensen kan kræve lidt øvelse. Så afprøv den gerne igen og igen, indtil øvelserne sidder i kroppen.

Rigtig god fornøjelse.

Kom gerne med en kommentar til videoen

Andre videoer i samme serie: