Lad julefreden sænke sig (23. dec.)

Det er lillejuleaften, og måske er der stadig en masse, du gerne vil nå, inden julefreden for alvor kan sænke sig? ❤️

December kan være en tid fyldt med forventninger, traditioner og gøremål. Og nogle gange kommer vi til at bruge så meget energi på at skabe den perfekte jul, at vi helt glemmer at være til stede i den.

I dagens blide Slow Flow inviterer jeg dig til at sænke tempoet og bevæge dig fra hovedet, ned i kroppen og ind i hjertet.

Gennem rolige, flydende bevægelser og nærvær med åndedrættet skaber vi plads til at slippe lidt af dagens travlhed og finde tilbage til os selv.

Måske handler julefred ikke om, at alt er ordnet, gaverne er pakket ind, og alle forventninger er indfriet. Måske begynder julefreden netop i det øjeblik, vi giver os selv lov til at stoppe op og være til stede i det, der er.

Så rul yogamåtten ud, og giv dig selv et lille åndehul midt i juleforberedelserne.

Lad julefreden begynde indeni ❤️

Kærligst
Signe

Kom gerne med en kommentar til videoen

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x