
Balancer din indre og ydre verden
Balancer din indre og ydre verden
Denne yin yoga-sekvens inviterer dig til at udforske balancen mellem din indre og ydre verden gennem åndedrættet – Metal-elementets naturlige bro mellem krop og sind.
Lungerne lærer os at tage livet ind, åbne hjertet og sige ja til mulighederne, men også at vide, hvornår det er tid til at sige nej og beskytte vores grænser.
Åndedrættet er i sin natur en vekselvirkning mellem at tage ind og give slip, mellem at modtage og give videre. Når vi finder ro i denne rytme, kan vi leve med større harmoni – både i os selv og i relationen til andre.
Når metal-elementet er i balance, kan vi opleve:
– Et åbent hjerte og tillid til livet
– Klarhed og evnen til at sætte sunde grænser
– Fri og naturlig vejrtrækning
– Modtagelighed over for det nye uden at klamre os til det gamle
I ubalance kan vi derimod opleve:
– Sorg, melankoli og en følelse af tomhed
– Perfektionisme eller stivhed i krop og sind
– Udfordringer med at sætte grænser
– Overfladisk åndedræt eller trykken for brystet
Sekvensen støtter dig i at åbne hjertet blidt, berolige nervesystemet og finde en dybere balance mellem det indre og det ydre – mellem at tage livet ind og give slip igen.
Vi afslutter med en Shavasana til lydene af klangskåle og vindklokker.
Kærligst,
Signe
Yogaudstyr til timen: Et bælte/tørklæde, en pude og en yogapølle (eller sammenrullede tæpper).