
Kontakt til hjertet (1. dec.)
Kontakt til hjertet (1. dec.)
Velkommen til første video i årets Yogajulekalender. I denne blide yin yoga-sekvens inviteres du til at lande i dig selv og skabe kontakt til dit hjerte. Vi giver slip på decembertravlheden for en stund og vender blikket indad – mod ro, nærvær og selvomsorg.
Undervejs guides du til at mærke dit hjerte og sætte en kærlig intention for resten af måneden. En intention, der kan minde dig om, hvad der virkelig betyder noget midt i julens lys, lyde og forventninger.
Find et roligt sted, tænd måske et stearinlys, og lad denne praksis blive din blide begyndelse på december.
Kærligst,
Signe
Yogaudstyr: Du får brug for et tæppe.