Akupressur for hovedpine
I dag vender vi opmærksomheden mod hovedet – og mere præcist de spændinger, der kan samle sig her, når energien i lever- og galdeblæremeridianerne ikke flyder frit.
I Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) forbindes hovedpine ofte med en ubalance i træ-elementet. Når leveren er under pres – fx pga. stress, indre frustration eller stagneret energi – kan det skabe spændinger, som sætter sig i hovedet, nakken og øjnene. Måske har du selv oplevet, at hovedpine kan være mere fremtrædende om foråret, hvor dit træ-element er særligt aktivt?
I dagens praksis arbejder vi med akupressurpunkter, der kan:
✔️ Forløse spændinger i hoved og nakke
✔️ Stimulere lever- og galdeblæremeridianerne
✔️ Skabe friere energiflow og mental klarhed
Vi bruger også en yogablok under nakken, lige ved kraniekanten, for at give en blid, forløsende støtte til området. Du kan sagtens lave øvelsen, selvom du ikke har en yogablok.
Rigtig god fornøjelse.
Kærligst,
Signe