
Akupressur for flow og energi i vinteren
Akupressur for flow og energi i vinteren
En blid og balancerende praksis med afsæt i vandelementet, hvor fokus er på at skabe indre flow og fri bevægelse af energi – uden at gå imod vinterens naturlige tempo.
Vinterens energi er stille og indadvendt, men stilhed betyder ikke stagnation. I denne sekvens arbejder vi med udvalgte akupressurpunkter, der støtter cirkulationen af Chi, frigør spændinger og hjælper energien med at bevæge sig frit gennem kroppen.
Temaet i denne sekvens er at skabe indre flow – selv i stilheden. At mærke, at energi kan bevæge sig roligt, blødt og naturligt, uden at vi behøver at presse eller forcere.
Denne praksis er velegnet:
– når energien føles tung eller stagneret
– når du ønsker mere klarhed og lethed
– når kroppen kalder på blid cirkulation
– som et vinterritual, der holder livskraften levende
Bevæg dig langsomt, lyt indad – og lad energien finde sin vej.
Kærligst,
Signe









jane melgaard
Dejlig sekvens på en dag med tungt hoved og stiv nakke 🙂
Signe Bøtter-Jensen
Hvor dejligt at høre, at den kunne hjælpe på sådan en dag ❤️