Mærk dine behov (2. dec.)
Mærk dine behov (2. dec.)
Gør dig klar til en blid yin yoga-sekvens, hvor du (gen)lærer at mærke dine egne behov.
I en travl hverdag kan det være svært at mærke egne behov. Og går vi gennem livet uden rigtig at mærke vores indre, bliver vi skygger af os selv, der ikke stråler vores lys.
I dagens sekvens bruger vi yin yogaen til at vende blikket indad og mærke, hvad der rører sig hos os. Vi arbejder med jordelementet i traditionel, kinesisk medicin (TCM) og hermed vores meridianbaner for mave og milt.
Med et balanceret jordelement har vi nemmere ved at være til stede i nu’et, leve mindfuldt, slippe bekymringer og mærke den indre ro der gør, at vi også kan mærke os selv og vores behov.
Det er oftest nemmere at mærke andres behov og tage en masse hensyn til det. Men husk altid at pleje din egen jord. Det kommer ikke kun dig selv til gode, men alle omkring dig.
Dine nærmeste trækker noget af deres næring fra din jord. Så husk at vande den hver eneste dag.
Kærligst
Signe
Yogaudstyr: Til timen skal du bruge et tæppe, et par puder og en yogablok (eller en tyk bog med hårdt omslag).