Meditation for selvkærlighed

Meditation for selvkærlighed

I denne meditation sender jeg dig godt ud i hverdagen igen efter forløbet “Gør yoga til en god vane”. Du kan også få glæde af meditationen, selvom du ikke er med på forløbet.

Måske du nu synes, det er nemt og gnidningsfrit at komme på yogamåtten hver dag. Måske du synes, det er svært at skabe plads til i en travl hverdag.

Uanset hvad, så håber jeg, at din intention med at komme på yogamåtten kommer fra et kærligt sted i dig selv. Sådan så du ikke er for hård ved dig selv, hvis du ikke lige nåede på yogamåtten i dag.

Når du går ud i hverdagen med en følelse af selvomsorg og selvkærlighed vil du opdage, at dine intentioner måske ændrer sig. Og du vil opdage, at det, du har brug for i livet og i hverdagen, vil komme naturligt til dig.

Fordi du handler fra et sted med kærlighed.

Må du altid have dig selv helhjertet med i det, du gør.

Kærligst
Signe

 

  • Mette Albers

    Tak ❤️

  • Charlotte Skøtt
    Charlotte Skøtt

    Kære Signe,
    Det var en meget bevægende meditation, og jeg blev meget rørt – især på det tidspunkt, du nævner vi skal lægge hånden/hænderne et bestemt sted (kan ikke ligehuske, hvad du sagde præcist).
    Tusind tak for din guidence til en selvkærlig – healende, stund.
    Kærligst Charlotte

    • Signe Bøtter-Jensen
      A
      Signe Bøtter-Jensen

      Kære Charlotte.
      Tusind tak for at dele din oplevelse med meditationen ♥️ Er utrolig glad for, at den gjorde dig godt 🙏🥰
      Kærligst
      Signe

  • Trine Kofoed

    Dejlig start på min yogarejse 🙏🏻🌸
    Kan mærke min krop har brug for denne udstrækning.
    Men jeg bliver altid øm lige over lænden, når jeg sidder i strækket foroverbøjet.
    Jeg laver efterfølgende lidt rul fra side til side liggende på ryggen med knæene bøjede ned til brystet. Det hjælper lidt.

    • Signe Bøtter-Jensen
      Signe Bøtter-Jensen

      Kære Trine.

      Så dejligt, at du nyder at være med 🥰🙏 Tror måske, at din kommentar her hører til under en anden video og ikke denne meditation 😄

      Ift dine smerter i lænderyggen: Har du problemer med diskus i din lænd (fx diskusprolaps)? I så fald vil jeg anbefale dig, at du holder lidt igen med de dybe foroverbøjninger. Ret ryggen mere ud/gør den mere lige, så den ikke runder så meget omkring lænden.

      Ift smertelindring kan twists være rigtig gode! Læg dig på ryggen, løft fødderne fra underlaget, benene oppe i ca 90 grader og før så begge knæ ned mod den ene side. Justér dit twist eller kom lidt ud af det, hvis du mærker smerter.

      Det kan også være rart at gøre det modsatte af foroverbøjninger, nemlig lave en ekstension/mild bagoverbøjning af rygsøjlen. Fx i din sphinx (prøve at google stillingen).

      Lav evt min video “Yoga for ondt i lænderyggen” for at styrke din lænd og lindre smerterne 🥰

      Kærligst
      Signe

Kom gerne med en kommentar til videoen

Andre videoer i samme serie:

6
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x