Skab varme og flow i hele kroppen (7. dec.)
I dag inviterer vi varme og styrke ind i kroppen ✨
Gennem et dynamisk vinyasa-flow lader vi åndedrættet guide os fra den ene yogastilling til den næste. Bevægelserne flyder sammen i en levende sekvens, hvor vi både arbejder med styrke, smidighed og balance.
I vinterens mørke og kulde kan det være dejligt at skabe lidt ekstra varme indefra. Selvom årstiden kalder på hvile og fordybelse, har kroppen også brug for bevægelse, der vækker energien og får livskraften til at flyde.
I dagens praksis inviterer vi både kroppen og sindet til at være til stede i bevægelsen. Når opmærksomheden samles om åndedrættet og kroppens rytme, får tankerne mulighed for at træde lidt i baggrunden.
Glæd dig til en styrkende og energigivende yogastund, hvor du kan mærke varmen brede sig og energien vågne ❤️
Kærligst
Signe