Find ro i vinterens stilhed (2. dec.)

Velkommen til årets første låge i Yogajulekalenderen ❤️

December er en særlig tid. En måned fyldt med lys, forventninger og hyggelige traditioner, men for mange også en tid med travlhed, lange to-do-lister og følelsen af at skulle nå det hele.

Derfor begynder vi årets julekalender med en blid Slow Flow-praksis, hvor vi sænker tempoet, slipper tankemylderet og bevæger os fra hovedet, ned i kroppen og ind i hjertet.

Gennem rolige, flydende bevægelser inviterer vi kroppen til at finde ro og nærvær. Og undervejs vil jeg invitere dig til at sætte en lille intention for december.

Ikke for alt det, du skal nå eller præstere – men for, hvordan du gerne vil have det.

Måske længes du efter mere ro, glæde, overskud eller tid til dig selv?

Lad din intention blive en kærlig påmindelse, som du kan vende tilbage til gennem december. Vi tager den også med os videre i julekalenderen.

Find din yogamåtte frem, og lad os begynde december med at give lidt af den omsorg, vi så ofte giver til andre, tilbage til os selv.

Rigtig glædelig 1. december ❤️

Kærligst
Signe

Kom gerne med en kommentar til videoen

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x