Dyrk yoga, når du vil, og hvor du vil med onlineyoga
Med denne app har du altid din yndlingsyoga lige ved hånden! Som medlem får du ubegrænset adgang til et stort, online yogabibliotek med over 200 videoer. Uanset erfaring og tilgængelig tid er der noget for alle. Videoerne varer fra 5 til 90 minutter.
Du kan glæde dig til bl.a. yin yoga, dynamisk yoga, meditationer, akupressur og meget mere. Her er noget for enhver smag og for både nybegynderen og den øvede yogi!
Det er Signes mission at skabe et selvkærligt univers, der adskiller sig fra andre online yogatjenester ved at være holistisk og se det hele menneske i både krop, sind og sjæl.
Hun ønsker ikke kun at give dig fysiske yogaøvelser, men at inspirere dig til at skabe en hverdag med mere indre ro, nærvær, overskud og omsorg for dig selv og andre. Denne tilgang vil smitte af på hendes yoga, der ofte har en kropsterapeutisk vinkel.
Playlister
Organisér dine favoritvideoer i playlister, så du nemt kan finde præcis det, du har behov for i dag. Måske kæmper du med søvn og har brug for en playliste med sovemeditationer. Eller måske har du spændinger i nakken og ønsker en playliste, der hjælper med hovedpinen.
Bliv bevidst om din praksis
Registrér i appen, hvor mange minutter du bruger på yogamåtten, og hvilke dage der passer dig bedst at dyrke yoga. Det gør det nemmere at integrere yoga i en travl hverdag.
Selvkærlige mål
For Signe handler yoga ikke om ydre præstationsmål som at få en flad mave eller slankere lår. Signe tilbyder derfor en app med fokus på indre, selvkærlige mål, der fremmer ro og mindful living.
Vælg hver uge et fokusområde som at tale venligt til dig selv, sove uden mobil i soveværelset, drikke mere vand eller være nærværende i samtaler. Disse mål støtter dig på din vej mod en mere selvkærlig hverdag i balance.
Dagens ord
Det er vigtigt for Signe, at du kan mærke hende som yogalærer, selvom undervisningen foregår online. Derfor kan du i appen trække dagens særligt udvalgte ord indtalt af Signe, samt modtage opmuntrende ord under “Min praksis”. Her kan du også samle badges, der giver ekstra motivation.
Om Signe
Signe er uddannet i terapeutisk yin yoga, restorativ yoga, vinyasa, ashtanga, gravidyoga og mindfulness MBSR. Hun har selv oplevet, hvordan yoga og meditation kan skabe nærvær, indre ro, styrke og balance.
Efter en voldsom ulykke, der ændrede hendes liv, begyndte Signe en dyb, indre rejse. I dag brænder hun for at inspirere andre til at mærke sig selv og leve et selvkærligt liv i balance.
Hendes undervisning er præget af hendes livssyn, og hun lærer dig, hvordan du kan leve med accept, tillid og taknemmelighed i hverdagen.
Som underviser lægger hun stor vægt på, at yogaen skal være for alle. I hendes timer skal yogaen ikke se ud på en bestemt måde. Hvis det føles godt for dig, så er det godt.
Vi ønsker dig styrke, ro og selvkærlige stunder på din rejse.
Koster appen noget?
Det er gratis at downloade appen. Som gratis-bruger får du adgang til udvalgte gratis videoer, der løbende skiftes ud. Du kan også trække “Dagens ord” fra Signe.
For at få adgang til siderne “Playlister” og “Min praksis” skal du være medlem. Det koster 100,-/måneden som årsmedlem (betalt én gang årligt) og 129,-/måneden som månedsmedlem (opsig, når som helst).
Når du er medlem, får du også adgang til hele Yogabiblioteket, der rummer flere hundrede videoer med yoga, meditation og akupressur.
Som medlem får du rabatter på yogatøj og yogaudstyr. Disse kan ses på hjemmesiden under “Medlemsfordele”.
Du bliver medlem på hjemmesiden www.yogamedsigne.dk